Dine optagede interviews er afgørende for dig. For at være på den sikre side laver du en backup af dine interviews på et USB-stik i tilfælde af, at der skulle ske noget med din computer. Da du kommer hjem, er USB-stikket med lydfilerne ikke længere i din lomme. Det er sikkert faldet ud af lommen og ned på gulvet eller sædet i bussen.
Da USB-stikket var tænkt som en backup, er det ikke beskyttet med et kodeord. Enhver, som finder det, kan lytte til interviewene og derved have adgang til personlige informationer om dine informanter.
Næste morgen skynder du dig hen til din vejleders kontor for at spørge hende til råds. Skal du kontakte alle dine informanter og informere dem om det potentielle databrud?
Din vejleder tøver med at give eksplicitte råd. Hun siger, at der på den ene side findes en klar protokol på undervisningsstedet, som siger, at ved et potentielt læk af persondata skal de berørte parter informeres.
På den anden side er der ingen følsomme oplysninger på USB-stikket. Dine informanter fortalte dig ikke om deres helbred, religiøse overbevisning eller lignende.
Din bekymring er nu, at når informanterne får viden om situationen, bliver de muligvis kede af det, vrede og forvirrede. De vil måske være bange for, at deres fortrolige informationer bliver tilgængelige for alle. Du lovede dem fortrolighed.
Din vejleder siger, at hun i sin rolle som vejleder skal råde dig til at følge protokollen og informere dine informanter. Hun lover imidlertid også at holde sin viden om det potentielle databrud for sig selv og ikke følge op på, om du følger hendes råd eller ej.
Hvad gør du?